Kalender-assistenten har flere faner til indstilling.
Under fanen „Billeder“ finder du en billedfilbrowser til valg af billeder og/eller hele mapper.
Når du har valgt billeder til kalenderen, viser kalender-assistenten til højre det gennemsnitlige antal billeder pr. side og hvor megen plads der er tilbage og hvor mange billeder der mangler.
Antallet af billeder pr. side kan du ændre ved at vælge et andet layout.
Hvis du har valgt flere billeder end der kan være i kalenderen med det ønskede layout, frasorterer kalender-assistenten automatisk nogle billeder. Indstillingerne hertil finder du under "Automatisk billedvalg".
Ved at klikke på "Vis valgte“ kan du se, hvilke billeder kalender-assistenten har valgt og hvordan de er grupperet. De valgte billeder er markeret med flueben og kan fjernes fra Valg via genvejsmenuen (højre museknap) eller lægges i papirkurven (papirkurv-symbolet).
Grupperingerne kan du indstille under den pågældende fane (se nedenfor).
Du kan selvfølgelig uden videre manuelt tilføje de frasorterede billeder til kalenderen igen eller bytte dem ud med andre eller fjerne uønskede billeder. Du kan også ændre størrelsen og placeringen af billederne i kalenderen.
I bjælken til højre kan du se en status for opfyldning af kalenderen. Grøn viser, hvor stor en del af kalenderen, der er fyldt, hvid viser, hvor megen plads, der er tilbage, og rød angiver de billeder, som kalender-assistenten automatisk har frasorteret.
Disse funktioner styrer automatisk valg af baggrunde til kalendersiderne. Baggrundene kan vælges enkeltvis eller samlet.
Kalender-assistenten vælger automatisk baggrundene efter de aktiverede valgmuligheder.
"Hvid" og "sort" - Her vælger du, om kalender-assistenten skal anvende hvide og/eller sorte baggrunde.
Hvis du ikke vil have en sort baggrund, men godt kunne tænke dig en hvid baggrund, skal du kun sætte et flueben ved "hvid".
"Egne billeder som baggrund" – Når denne funktion er aktiveret, og en gruppe (se fanen nedenfor) fylder en helt dobbeltside, anvendes et af billederne som sidebaggrund.
Diskrete, mellemlyse og kraftige baggrunde er multicolor-baggrunde, som fås i 36 forskellige farver og farvenuancer.
Kalender-assistenten vil altid søge at tilpasse baggrundens farve til billedernes farvenuance.
Hvis der ingen flueben sættes, får alle kalendersider en hvid baggrund.
Du kan senere tilpasse eller udskifte baggrundene manuelt.
Her indstilles, hvordan billeder og kalender fortrinsvis skal placeres på kalendersiderne.
På venstre side af fanen vises de layouts, der kan anvendes, i form af previewbilleder. På højre side vises det aktive previewbillede.
For at vælge et layout skal du markere previewbilledet af det, og ved at klikke på symbolet "=>" indsættes layoutet til højre.
Du kan senere tilpasse dine layouts manuelt og flytte rundt på billederne og ændre størrelsen og dreje dem. Hvis der er billeder, der overlapper hinanden, kan du bestemme, hvilket af billederne, der skal være øverst.
Her indstilles, om billeder, der ligner hinanden, uskarpe billeder, dårligt belyste billeder og/eller blege billeder skal sorteres fra. Det er relevant, når man har billeder, der skal og bør sorteres fra.
Med knappen "Opret kalender" aktiveres kalender-assistenten og indsætter automatisk billeder, layouts og baggrunde på kalendersiderne.
Du kan bagefter tilpasse de automatisk oprettede kalendersider efter dine egne ønsker.